AKTIVITETER

Aktiviteter for islandske heste

Skeifa Svendborg arrangerer kurser og foredrag, rideture i naturen og forekellige sociale arrangementer

Her på siden finder du informationer om de aktiviteter for islandske heste, som Skeifa Svendborg arrangerer. Du kan også finde link til fotogallerier fra tidligere aktiviteter. Kommende aktiviteter finder du i vores KALENDER.

P6240201a-78-600-450-80

Kurser og foredrag

Vi vil alle sammen gerne blive bedre til gangarterne eller horsemannship og blive klogere på vores hestes adfærd. Vi holder derfor kurser og foredrag, så vi har mulighed for at lære nyt og få inspiration sammen med andre. Vi samarbejder også med andre klubber på Fyn om fx juniorarrangementer og Alrid.

Har du en idé til et kursus eller foredrag, så send det til en af medlemmerne i aktivitetsudvalget.

Afholdte kurser og foredrag

Gædinge Games som en 3-dages clinick

Alrid springtræning ved Janne og Mikkel med underviser Morten Neye – galleri

Foredrag med vildmarksguide Peter Vester om hans liv i den svenske ødemark

Klubaftener med Alrid ved Jannie Holm og Equine Touch ved Malou Willumsen til klubaften – galleri

Juniorlejr-Cup med deltagere fra hele landet. Der var undervisning i gangarter, agility, stævnetræning og teambilding samt rideture til vandet og aftensmad på McDrive – galleri

_DSC5628edit

Rideture i naturen

Vi har en fantastisk natur på Sydfyn med gode rideruter, velkendte og lokalkendte. Vi forsøger at samle større og mindre grupper til rideture i fællesskab. Her kan vi alle være med og nyde vores islandske heste.

Kender du et rigtig godt område at ride tur i, eller har du en idé til en tur, så skriv til en af medlemmerne i aktivitetsudvalget.

Afholdte rideture

Ridetur med skov og strand ved Elsehoved.

Seniortur til Landeland, hvor vi red ud fra Almindingen på en 12 km tur og senere på aftenen hyggede med grillmad – Weekendtur Langeland

Længere rideture fra Holsteinhus gennem Øksenhaverne, i Nørreskoven på Tåsinge og fra Oure.

Julerideture fra Tankefuldbanen og Oure med gløgg, varm cacao og æbleskiver – Jul 2013 og jul 2014

Strikkeklub01

Hygge og fællesskab

Vi har sociale arrangementer, hvor vi hygger med mad og heste. Vi har arbejdsdage, hvor vi i fællesskab vedligeholder vores skønne baneanlæg, klubhus mm. Vi har strikkeaftener og fester mm.

Har du et forslag til et fællesarrangement, så skriv til en af medlemmerne i aktivitetsudvalget.

Afholdte klubevents

Arbejdsdage hvert forår og efterår, hvor vi vedligeholder Tankefuldbanen og bygningerne – Arbejdsdag 2016 og Arbejdsdag 2019

Medlemsfest sidst på året – Comboyfest 2014

Medlemsaftener med underholdning, hvor vi spiser og hygger – Saga fortælling

Klubaftener, hvor vi møder nye mennesker og dem vi kender, rider og spiser sammen – Klubaften 2015

Strikkeaftener om vinteren, hvor der strikkes islandske sweatre